Stort drama inden finalen - vært tilset af læge (2024)

X Factor

Hvad skete der? Helene Frank vandt årets 'X Factor', foran Selmani. Dermed endte Simon Kvamms team med de to øverste placeringer. Cristian Oprea blev nummer tre. Ti minutter før generalprøven kom der en hastelæge i studiet for at tilse vært Maria Fantino, der havde en infektion.

Gense ‘X Factor’ TV 2 Play.

Denne liveblog opdateres ikke længere.

Sådan gik finalen i 'X Factor' 2024

  • Helene Frank blev suveræn vinder af årets 'X Factor'. Hun fik 69 procent af stemmerne i finalen, da hun stod tilbage i den endelig dyst mod Selmani.
  • Cristian Oprea blev nummer tre.
  • Simon Kvamm var den store vinder ved dommerbordet, da han løb med både 1. og 2. pladsen.
  • Det var vært Maria Fantinos første finale. Men der var uventet drama inden finalen, da hun pludselig fik problemer med stemmen. Alt gik dog godt. Læs mere her
  • Alle de tre vindersange fra finalisterne kan nu findes på streamingtjenesterne.

Her kan du se alle sange og højdepunkter fra ‘X Factor’.

Simon Kvamm vil ikke udelukke lønforhøjelse

Stort drama inden finalen - vært tilset af læge (1)

Simon Kvamm har været med i to sæsoner af 'X Factor'. Og han har formået at vinde dem begge – først med Rosél, og nu med Helene Frank.

Man kunne derfor fristes til at spørge, om konkurrencen er blevet for nem for ham.

- Nej, det vil jeg sgu ikke sige. Ikke så træt, som jeg er nu. Der er ikke noget nemt ved 'X Factor', udbryder han.

Regner du med at bede om lønforhøjelse i næste sæson, nu hvor du har sådan en flot statistik?

- Det kan ikke udelukkes, siger han med et smil.

Foreløbig har ingen af dommerne meldt ud, om de tager en tur mere i manegen. Men Simon Kvamm vil i hvert fald ikke afvise, at det kunne ske.

En uventet gave får Rinor svært ved at finde plads til

Stort drama inden finalen - vært tilset af læge (2)

Selmani har fået udgivet en single, der er skrevet af ingen ringere end Nik & Jay. Og det er ret vildt for duoen, der har vidst det i et par uger.

- Det er kæmpestort. Vi er meget beærede. Da Simon sagde det, var jeg sådan: "Hvad fanden snakker du om?" "Laver du sjov?" Det er nogle, jeg betalt for at se i Royal Arena, siger Arbnor Selmani.

Popduoen sendte da også brødrene en hilsen tidligere i dag, hvor de roste dem og ønskede dem held og lykke.

Det har været en særlig dag for Rinor Selmani. Han fylder nemlig 20 år og er blevet fejret hele dagen. Af team-Kvamm har han fået en landsholds-fodboldtrøje.

- Benjamin Hav gav mig en hængekøje. Han sagde, nu når du har arbejdet så hårdt. Her er der en hængekøje, siger Rinor Selmani grinende.

- Det bliver lidt svært at finde et sted til den nu, men det kommer, tilføjer Rinor.

Spørgsmål

Lisa:

Hvem har skrevet Christians sang?

Svar

Hej Lisa og mange andre der stillet dette spørgsmål.

Sangen er skrevet af Frederik Thaae, Malthe Rostrup, Østen fa*ge Christoffersen.

/Jacob

Oprea: - Guldimund over Justin Bieber og The Weeknd

Stort drama inden finalen - vært tilset af læge (3)

Det blev til en tredjeplads for Cristian Oprea, der er helt rolig efter finalen, da han møder pressen.

- Hele aftenen var ét kæmpe højdepunkt. Men jeg havde glædet mig så ufattelig meget til at synge med Guldimund. Det ramte mig, da porten gik op, og jeg kiggede på ham. "What the f*ck, du står her med en artist, du ser sindssygt meget op til."

- Hvis vi havde haft Justin Bieber, The Weeknd og Guldimund på bordet, havde jeg sgu kæmpet for Guldimund.

Cristian Oprea ved ikke helt, hvad der skal ske de næste par dage. Han sagde sit job op for at være med i ’X Factor’ og har ikke noget skole at skulle tilbage til. Men det er nu også meget rart, siger han.

- Jeg har opnået det, jeg ville. Kunne det have været rart med en højere plads? Selvfølgelig. Men mit absolutte mål var den her finale, og det har jeg fået.

Oh Lands hænder er fuldstændig revet op under handskerne

Stort drama inden finalen - vært tilset af læge (4)

Oh Land har nydt finalen, men uden sin egen deltager. Det har været med blandede følelser, men hun har egentlig haft det "supergodt."

- Jeg er jo på en eller anden måde bare en uge fremme i tiden i forhold til, hvad de er (de andre dommere, red.). Deres dag i morgen, havde jeg for en uge siden, siger hun.

- Der er selvfølgelig en sørgmodighed i forhold til at give slip. Også fordi man er så meget i en bobbel, og jeg havde da også ønsket mig, at jeg havde haft en deltager med i finalen. Jeg synes, at Elva fuldt ud havde fortjent det. Men når det nu blev, som det blev, så er der ikke så meget mere, jeg kunne gøre end at give slip og sige: "Hvad kan jeg nu lave?"

Og der er rigtig mange ting, Oh Land ikke har kunne lave under ’X Factor,’ som hun har savnet. Det har der været tid til nu.

- Jeg er gået i gang med at bygge en hønsegård, jeg har gravet ud til en køkkenhave, jeg har plantet en helt masse ting, bygget et bur til vores kaniner. Det er derfor, jeg har handsker på – jeg er fuldstændig revet op. Og der er jord under neglene, griner Oh Land.

Fantino fik stukket kamera i svælget ti minutter inden generalprøven

Stort drama inden finalen - vært tilset af læge (5)

Under generalprøven til dette års ’X Factor’-finale måtte Maria Fantino hviske på scenen.

For fredag morgen vågnede hun med en hæs stemme og en hals, der gjorde ondt.

- Der var pludselig panik, fordi vi var bange for, om det var noget, der smittede eller ville blive forværret, hvis det nu var en halsbetændelse, siger Maria Fantino.

Ti minutter før generalprøven kom der derfor en hastelæge, der stak et kamera gennem næsen i svælget på værten, der derfor sparrede på stemmen under prøverne.

- Nu har jeg fået udskrevet en masse medicin, og det var heldigvis bare en luftvejsinfektion, siger Maria Fantino.

Selmani skal nå noget meget vigtigt i morgen

Stort drama inden finalen - vært tilset af læge (6)

Det blev til en andenplads for Selmani-brødrene.

- Vi er taknemmelige. Over at vi er nået så langt og taknemmelige over vores team, over Helene vandt, men især over de mange mennesker, vi har mødt, siger Arbnor Selmani efter finalen.

Til spørgsmålet om de er skuffede, svarer de nærmest i kor: "Nej, slet ikke."

De er helt rolige og okay med en andenplads. I morgen skal de dog lige lande, fortæller brødrene. Men de har én vigtig plan. Deres storesøster har nemlig født i dag – så de skal se deres niece, de endnu ikke har mødt.

- Det bliver lidt sjovt. Hun er megasød, siger Rinor Selmani.

For familien har været flittige til at sende billeder og opdateringer i løbet af dagen.

Blachman om ny sæson: – På et eller andet tidspunkt skal jeg for fanden da også stoppe

Stort drama inden finalen - vært tilset af læge (7)

Den sidste tid er gået intenst med ’X Factor’, men Thomas Blachman fortæller, at den nu skal bruges på ”at lave en masse praktiske ting”.

- Sådan er livet jo. Der er ting, der skal fikses, og nu har jeg tid til det. Jeg har jo børn for fanden, så der er nok at se til, siger Thomas Blachman.

Og hvad med næste sæson. Ser vi hen imod endnu en sæson med Blachman?

- På et eller andet tidspunkt skal jeg for fanden da også stoppe. Det er et spørgsmål om, hvad kan jeg bidrage med, jeg har en anden musikstil end den her meget effektive ting, der åbenbart vinder igen og igen.

Men dommeren understreger, at det er fedt at skulle gentænke sig selv. Derfor afviser han ikke at medvirke som dommer igen næste år.

Blachman er begejstret for Cristian Oprea

Stort drama inden finalen - vært tilset af læge (8)

Det er lettelse, der fylder hos Thomas Blachman efter afgørelsen af finalen i ’X Factor’. Også selvom hans egen finalist, Cristian Oprea, løb med tredjepladsen.

- Jeg er glad for, at Helene vinder. Det er godt med en god sanger, for det tiltrækker også andre, der kan synge, siger Blachman.

Du kaldte Cristian den bedste deltager, du har haft?

- En af dem. Han er en af dem. Det har først og fremmest været sjovt og takket være hans ekstreme musikalitet relativt nemt. Der har været nogle stykker i top, men han er helt klart i top fem.

Spørgsmål

Anne:

Hvorfor hedder Selmanis sang “Vejen Frem” i stedet for “Vejen Hjem” på Spotify?

Svar

Hej Anne

Der er desværre sket en fejl. Men det er ved at blive rettet. Lige nu kan sangen findes som 'Vejen Frem', men det bliver rettet til 'Vejen Hjem'.

Alle tre vindersingler kan nu findes streamingtjenesterne.

/Jacob

Få de første reaktioner her

Showet er slu*t, men på scenen er vi ved at hente kommentarer fra deltagere og dommere. Følg med i livebloggen her.

Spørgsmål

Søren:

Var det ikke noget med at Kaos også havde indspillet deres egen sang? Bliver den også udgivet?

Svar

Hej Søren

Det håber de. Det er kun de fire semifinalister, der "har ret" til at få deres vindersingle udgivet, men Kaos nåede så langt med deres, inden de røg ud i femte liveshow, at Blachman har lovet at hjælpe dem det sidste stykke og få den færdig til udgivelse.

De har ikke villet forstyrre Thomas Blachman, mens 'X Factor' endnu er i gang, og han har haft travlt med Cristian Opreas optræden, men bagefter har de tænkt sig at tage fat i deres dommer.

/Laura

'X Factor' har været overvældende for Helene Frank

Simon Kvamm har et par pæne ord til sin vinder:

- Du kom hertil fra det danske mindretal i Tyskland. Du viste en lillebitte kim til noget, som viste sig at kunne blive foldet ud til en decideret juvel, siger han.

- Der har været en masse af alt det hurlumhej, der er udenom, som vi ved, har været lidt overvældende, men det hjælper at sige det og synge det, siger han med henvisning til, at Helene Frank ofte har haft brug for at trække sig under 'X Factor'.

Noget, hendes sang 'Verden findes' også handler om.

Det kan du læse mere om her:

Se ogsåDe seneste fire uger har været en kæmpe omvæltning for stille efterskolelærer

Se Helene Franks vindersang her

Se den nykårede 'X Factor'-vinder Helene Franks sang 'Verden findes’, der er skrevet af Simon Kvamm samt sangeren Guldimund.

Helene Frank vinder ‘X Factor’

Stort drama inden finalen - vært tilset af læge (10)

Helene Frank er vinderen af 'X Factor' 2024.

Hun får et kæmpe knus af sine konkurrenter og meddeltagere Selmani, som dermed får andenpladsen.

- Hvad sker der? Hold da op, udbryder en paf Helene Frank.

- Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal sige.

Her er vinderen af ‘X Factor’ 2024

Nu kan vi ikke trække den længere. Stemmerne er talt op, og nu kan vært Maria Fantino endelig afsløre, hvem der kan kalde sig vinder af årets ‘X Factor’.

Spørgsmål

Mads Christoffersen:

Hvor og hvornår kan man streame deres egne sange

Svar

Hej Mads

Det kan du gøre fra nu! På alle gængse streamingstjenester.

/Laura

Hør Selmanis sang 'Vejen hjem’

Til finalen i 'X Factor'2024 optrådte Selmani for første gang med deres egen sang 'Vejen hjem’, der er skrevet af Nik & Jay.

Spørgsmål

Christian:

Hvornår kan vi se resultater af afstemningerne?

Svar

Hej Christian

Tak for spørgsmålet.

Senere i aften offentliggør, TV 2 hvordan danskerne har stemt i finalen.

/Jacob

Tidligere opslag

Stort drama inden finalen - vært tilset af læge (2024)
Top Articles
Latest Posts
Article information

Author: Trent Wehner

Last Updated:

Views: 5868

Rating: 4.6 / 5 (56 voted)

Reviews: 87% of readers found this page helpful

Author information

Name: Trent Wehner

Birthday: 1993-03-14

Address: 872 Kevin Squares, New Codyville, AK 01785-0416

Phone: +18698800304764

Job: Senior Farming Developer

Hobby: Paintball, Calligraphy, Hunting, Flying disc, Lapidary, Rafting, Inline skating

Introduction: My name is Trent Wehner, I am a talented, brainy, zealous, light, funny, gleaming, attractive person who loves writing and wants to share my knowledge and understanding with you.